Christen Christensen
| Født den 8. maj 1826 i Møllerhuset i Gjellerup Sogn. |
Gift med Dorthea Raahede (1834-1909) den 4. april 1860 i Nr. Nissum.
|
| Død den 23. juli 1912 i Nr. Nissum. |
Tekst:
Han er født den 8. maj 1826 i møllerhuset i Gjellerup sogn, som søn af landsbysmed Christen Christensen og hustru Apollone Sørensdatter, og han døde den 23. juli 1912 i Nr. Nissum. Han blev hjemmedøbt den 19. maj 1826 og fremstillet i kirken den 25. juni samme aar; pigen Mette Kirstine Christensdatter fra Lund bar ham til daaben, og faddere var husmand Christen Pedersen Smed fra Skinderholm, karlen Peder Christensen fra Frølund, Svend Christensen fra Hammerum og Apollone Jensdatter Fonnesbeck. Christen Christensens skudsmaalsbog, der endnu bevares i familien, fortæller lidt om, hvad han foretog sig inden giftermaalet. Den første indførsel i bogen er dateret den 6. april 1841 og underskrevet af degnen H. P. Hybertz ved Gjellerup skole. Heri fortælles først om, hvornaar han er født, og hvem hans forældre var, samt at han blev vaccineret den 14. januar 1836 af distriktskirurg Kjær. Derefter skriver degnen: Ved Prøve efter Anordningerne er han i Dag fundet duelig til at udskrives af Skolen og har erholdt god Karakteer, baade for Kundskab og Opførsel. Næste indførsel i skudsmaalsbogen er ligeledes underskrevet af degnen og dateret den 4. maj 1841. Heri bevidner og attesterer degnen, at Christen Christensen efter forudgaaende undervisning fremstod den første søndag efter paaske i Gjellerup kirke til sin daabs bekræftelse og her havde afsløret gode religionskundskaber og gode forhold, hvorefter han sammen med andre christne havde været delagtiggjort i Den hellige Nadver. Derpaa følger i skudsmaalsbogen en indførsel, som fortæller, at Christen Christensen fra den l. maj 1841 til den l. november samme aar havde tjent hos Niels Pedersen Frølund, som gav ham det skudsmaal, at han i den Tiid har været mig fuldkommen til Fornøielighed. Dernæst følger i bogen et skudsmaal fra Peder Thomsen Gedbierg der bevidnede, at Christen Christensen havde tjent ham ærlig og troe fra l. november 1842 til l. november 1844. Saa følger et skudsmaal fra ovennævnte degn, H. P. Hybertz, dateret Lund præstegaard den l. november 1844, hvori degnen bevidner, at Christen Christensen er mig bekjendt som et meget sædeligt og skikkeligt ungt Menneske, samt at han sidste gang var til alters i Gjellerup kirke den 27. oktober samme aar. Det fremgaar derpaa af skudsmaalsbogen, at Christen Christensen fra den 1. november 1844 til den 8. april 1851 var i tjeneste hos Jens Knudsen Frølund, hvorpaa han flyttede til Tjørring. Her bevidnede N. johannesen den ll. juni 1852, at han om Christen Christensen ikke vidste andet end godt, og at han nu forlod sognet efter at være hjemkommet fra Militairtienesten. Christen Christensen flyttede nu tilbage til Gjellerup, og efter i et halvt aar at have tjent hos Niels Pedersen Siggaard i Frølund, kom han den 1. november 1852 i tjeneste hos Ole Jensen i Krogslund, hvor han var indtil den 1. november 1854, da husbonden i skudsmaalsbogen bevidnede, at han havde opført sig til hans fulde tilfredshed, og at han kunne anbefale Christen Christensen paa det bedste og fremover ønskede ham held og lykke. Fra Sulkjærs bog om Nr. Nissum sogn ved vi, at Christen Christensen kort efter kom i tjeneste hos pastor Falkenskjold, der var ugift og boede i Rind. Da Falkenskjold senere flyttede til Nr. Nissum, medførte han sin dygtige avlskarl, Christen Christensen, ved hvis hjælp han drev sin gaard godt. Aaret efter at være blevet gift med Dorthea Raahede overtog Christen Christensen hendes faders ejendom, Gejlgaardhus i Nr. Nissum, som han beholdt indtil sin død, samtidig med at han i en aarrække var vejmand i Nr. Nissum. Et barnebarn fortæller, at ejendommen de sidste aar inden Christen Christensens død var paa ca. 5 tdr. land, og at familien her havde lidt landbrug med et par køer og nogle grise. Paa sine ældre dage gennemgik Christen Christensen en operation, og efter denne blev han skæv i ansigtet og gik med bind for det ene øje.