Jens-Karen.dk

Dorthea Raahede

Født den 16. januar 1834 i Nr. Nissum.
Døbt den 19. januar 1834 i Nr. Nissum.
Gift med Christen Christensen (1826-1912) den 4. april 1860 i Nr. Nissum.
Død den 19. februar 1909 i Nr. Nissum.

-

Børn og børnebørn:

Tekst:

Af den gamle slægtsbog fremgår: Hun blev hjemmedøbt den 19. januar 1834 og fremstillet i kirken den 9. marts samme aar; faddere var Niels Brundgaards hustru, Marianne Andersdatter i præstegaarden, Peder Eidahl, Christen Touborg, Søren Geilgaard og Peder i Lindsboel. --------- Af den nyere udgave fra 2014 fremgår: er født den 16. januar 1834 i Nørre Nissum, og hun døde den 18. februar 1909 samme sted. Hun blev hjemmedøbt den 19. januar 1834 og fremstillet i kirken den 9. marts samme år; faddere var Niels Brundgaards hustru, Marianne Andersdatter i præstegården, Peder Eidahl, Christen Touborg, Søren Geilgaard og Peder i Lindsboel. Dorthea Raahede blev gift den 4. april 1860 i Nørre Nissum med Christen Christensen. Han er født den 8. maj 1826 i Møllerhuset, Gjellerup Sogn, som søn aflandsbysmed Christen Christensen og hustru Apollone Sørensdatter, og han døde den 23. juli 1912 i Nørre Nissum. Han blev hjemmedøbt den 19. maj 1826 og fremstillet i kirken den 25. juni samme år; pigen Mette Kirstine Christensdatter fra Lund bar ham til dåben, og faddere var husmand Christen Pedersen Smed fra Skinderholm, karlen Peder Christensen fra Frølund, Svend Christensen fra Hammerum og Apollone Jensdatter Fonnesbeck. Christen Christensens skudsmålsbog, der endnu bevares i familien, fortæller lidt om, hvad han foretog sig inden giftermålet. Den første indførsel i bogen er dateret den 6. april 1841 og underskrevet af degnen H. P. Hybertz ved Gjellerup Skole. Heri fortælles først om, hvornår han er født, og hvem hans forældre var, samt at han blev vaccineret den 14. januar 1836 af distriktskirurg Kjær. Derefter skriver degnen: "Ved Prøve efter Anordningerne er han i Dag fundet duelig til at udskrives af Skolen og har erholdt god Karakteer, baade for Kundskab og Opførsel". Næste indførsel i skudsmålsbogen er ligeledes underskrevet af degnen og dateret den 4. maj 1841. Heri bevidner og attesterer degnen, at Christen Christensen efter forudgående undervisning fremstod den første søndag efter påske i Gjellerup Kirke til sin dåbs bekræftelse og her havde afsløret gode religionskundskaber og gode forhold, hvorefter han "sammen med andre christne havde været delagtiggjort i Den hellige Nadver': Derpå følger i skudsmålsbogen en indførsel, som fortæller, at Christen Christensen fra den 1. maj 1841 til den 1. november samme år havde tjent hos Niels Pedersen Frølund, som gav ham det skudsmål, at "han i den Tiid har været mig fuldkommen til Fornøielighed': Dernæst følger i bogen et skudsmål fra Peder Thomsen Gedbierg, der bevidnede, at Christen Christensen havde tjent ham "ærlig og troe" fra den 1. november 1842 til den 1. november 1844. Så følger et skudsmål fra ovennævnte degn, H. P. Hybertz, dateret Lund præstegård den 1. november 1844, hvori degnen bevidner, at Christen Christensen "er mig bekjendt som et meget sædeligt og skikkeligt ungt Menneske': samt at han sidste gang var til alters i Gjellerup Kirke den 27. oktober samme år. Det fremgår derpå af skudsmålsbogen, at Christen Christensen fra den 1. november 1844 til den 8. april 1851 var i tjeneste hos Jens Knudsen Frølund, hvorpå han flyttede til Tjørring. Her bevidnede N. Johannesen den 11. juni 1852, at han om Christen Christensen ikke vidste andet end godt, og at han nu forlod sognet efter at være hjemkommet fra "Militairtienesten". Christen Christensen flyttede nu tilbage til Gjellerup, og efter i et halvt år at have tjent hos Niels Pedersen Siggaard i Frølund kom han den 1. november 1852 i tjeneste hos Ole Jensen i Krogslund, hvor han var indtil den 1. november 1854, da husbonden i skudsmålsbogen bevidnede, at han havde opført sig til hans fulde tilfredshed, og at han kunne anbefale Christen Christensen på det bedste og fremover ønskede ham held og lykke. Fra Sulkjærs bog om Nørre Nissum Sogn ved vi, at Christen Christensen kort efter kom i tjeneste hos pastor Falkenskjold, der var ugift og boede i Rind. Da Falkenskjold senere flyttede til Nørre Nissum, "medførte han sin dygtige avlskarl, Christen Christensen, ved hvis hjælp han drev sin gaard godt". Året efter at være blevet gift med Dorthea Raahede overtog Christen Christensen hendes faders ejendom, Gejlgaardhus i Nørre Nissum, som han beholdt indtil sin død, samtidig med at han i en årrække var vejmand i Nørre Nissum. Et barnebarn har fortalt, at ejendommen de sidste år inden Christen Christensens død var på cirka 5 tdr. land, og at familien her havde lidt landbrug med et par køer og nogle grise. På sine ældre dage gennemgik Christen Christensen en operation, hvorefter han blev skæv i ansigtet og gik med bind for det ene øje. Dorthea Raahede og Christen Christensen havde i deres ægteskab børnene: I. Christiane, født 1860, II. Søren, født 1861, III. Abelone Marie, født 1863, IV Christen, født 1865, V Niels, født 1866, VI. Maren, født 1868, VII. Mads, født 1871, VIII. Sidsel Marie, født 1874, og IX. Johannes, født 1876. Se bogens andet hovedafsnit angående disse børn og deres efterkommere.