Christen Lauritsen
| Født den 0. 1615. |
| Død den 0. 1684 i Sdr. Vinkel (Heldum Sogn). |
-
Tekst:
Christen Lauritsen er født i tidsrummet 1615-1620, og han døde antageligt 1684 i Sønder Vinkel, Heldum Sogn. Han var utvivlsomt gift med en datter af forgængeren på gården Sønder Vinkel, Knud Gregersen, der var ridefoged på Bøvling Slot. Denne var gift med Anne Gorgisdatter. Der er forskellige ting, der tyder på, at denne antagelse må være rigtig, bl.a. den omstændighed, at dattersønnen fik navnet Knud Christensen Vinkel. Christen Lauritsen nævnes den 20. juli 1668 i et skøde til Mogens Rosenkrantz og nævnes den 29. marts 1668 i et andet skøde af Viborg Landsting. Han fik imidlertid først sin officielle udnævnelse til herredsfoged i Skodborg Herred den 22. november 1669. Christen Lauritsen nævnes endvidere i en sag om et ulovligt skøde. Det fremgår af denne sag, at han som sættedommer på Skodborg Herredsting den 2. september 1652 var nærværende, da Niels Christensen i Nør Vinkel udstedte skøde til Jens Olufsen i Højbjerg. Ved den lejlighed fremlagde Niels Lauritsen et tingsvidne af Skodborg Herredsting, dateret den 8. april 1650, hvori han lovbød halvparten afNør Vinkel samt den part i gården, som han havde tilforhandlet sig af sin sal. bror Oluf Christensen. Lovbuddet var udgivet til Niels Christensens nærmeste slægtninge. Christen Lauritsen overtog gården i Sønder Vinkel efter Knud Gregersen og overtog samtidig dennes bestilling som kirkeværge for Heldum Kirke. Christen Lauritsen var som ovenfor nævnt herredsfoged i Skodborg Herred, og om herredsfogedbestillingen skal derfor her fortælles følgende: Herredsfogden var en af de mest ansete mænd i herredet. Han blev kaldet af lensmanden, senere, 1660, af kongen. Han skulle være selvejer og hørte i almindelighed til de største og mest ansete selvejerslægter, men i ældre tid kunne han også tilhøre lavadelige slægter. Det krævedes af ham, at han skulle være en "uberygtet dannemand" og "vederhæftig", det vil sige økonomisk velstillet. Herredsfogdens gerning er i korthed skildret således: Hans embede bestod væsentligt i at lede forhandlingerne og holde orden på tinget, afsige domme osv., som fandt sted på tinge. Han udstedte (sammen med to andre, sjældnere flere) vidner, og han udstedte domme, opsættelser, stævninger og lignende. Han måtte forelæse edsformularen, der skulle gentages af de sværgende, føre regnskaber over bøder m.m. og lade kongelige åbne breve, landstingsstævninger, kundgørelser osv. læse på tinge. Herredsfogdens embedsområde var herredet. Hans gerning kunne føre ham til et hvilket som helst hjem på landet, til hytten, gården og slottet inden for dette område, men hans faste og egentlige arbejde fandt sted på herredstinget mindst een dag om ugen. Herredstinget var en åben, firkantet plads på fri mark, omgivet af ret store sten, hvorpå lå fire planker eller stokke, som gav sæde til tingets faste personale: Herredsfogden, skriveren og de otte mænd, som efter stokkene blev kaldt stokkemændene, og hvis arbejde det var at være herredsfogden behjælpelig på forskellig vis. Inden for de fire stokke lå en sten, tyvesten kaldet, hvorpå den anklagede tyv skulle sidde. Af hensyn til herredsfolkene skulle tinget helst ligge nogenlunde centralt i herredet, om muligt på et højere beliggende sted, ved en gravhøj f.eks., hvorfra der kunne ses vidt omkring. Tinget måtte dog ikke ligge for nær ved købstad, landsby eller kor, for at ikke herredsmændene på deres vej skulle blive fristet til drik eller anden slethed. Der skulle dog i nærheden af tinget ligge et hus eller en gård, hvor tingfolkene i dårligt vejr kunne søge læ og tilflugt. (Jens Abildtrup: "Slægten Abildtrup")