Maren Larsdatter Thagaard
| Født den 0. 1734 i Thagaard (Humlum Sogn). |
| Døbt den 23. december 1734 i Humlum Kirke. |
Gift med Morten Pedersen Vinkel (1728-) i Humlum Kirke.
|
| Død den 16. januar 1823 i Piilgaard, Nr. Nissum. |
| Begravet den 25. januar 1823. |
-
Tekst:
Maren Larsdatter Thagaard Hun er født 1734 i Thagaard, Humlum Sogn, og hun døde den 16. januar 1823 i Piilgaard, Nørre Nissum Sogn, og blev begravet den 25. januar. Hun blev døbt den 23. december 1734, og som faddere nævnes Jens Thagaard, Peder Thagaard og Mette Pedersdatter. Morten Pedersen Vinkels første barn i andet ægteskab er født i Lemvig, og her skriver præsten, at den 16. september 1756 havde sr. "Morten Winkel" et barn til dåben, som blev kaldet Anne Marie Johanne. Som gudmoder optrådte jomfru "Idde Magrete Thagaard': og fadderne var Jacob Swindt, monsr. Mathias Staby, monsr. Poul Veirum, Peder Thagaard samt "Morten Winkels" søster Mette Kirstine. Som det fremgår af disse indførsler i Lemvig var Morten Pedersen Vinkel først borger og handelsmand i Lemvig, men senere blev han ejer af gården Vester Trabjerg i Gudum Sogn. Han ses således den 26. april 1761 at have udstedt et skyldbrev på 200 rdlr. til en Jacob Pedersen, der fik pant og sikkerhed i gården. Hartkornet var 3 tdr. 5 skp. 3 fjdk. 1 alb. Den 3. maj 1762 fik Morten Pedersen Vinkel af borgmester Henrik Richter i Fredericia skøde på en gård kaldet Trabjerg Remme i Gudum Sogn med hartkorn 2 tdr. 6 skp. 2 fjdk. 1 alb. Købesummen androg 204 rdlr., og gården var det tidspunkt beboet af en Jens Christensen. Den 1. maj 1770 afstod Morten Pedersen Vinkel gården Trabjerg Remme til Søren Nielsen Touborg for en købesum på 320 rdlr. Ved folketælling 1801 boede "Morten Vinkel" og hustru i Piilgaard i Nørre Nissum Sogn med 2 ugifte sønner, Niels, 27 år, og Ole, 22 år. Morten Pedersen Vinkel fik endnu flere børn, bl.a. 2 døtre - født henholdsvis 1756 og 1766, som begge blev døbt med fornavnene Anne/ Anna Marie. Den ene af døtrene blev gift den 15. april 1791 i Gudum med Eskild/Eske Kokholm. Men der hersker tvivl om hvilken af døtrene, der ifølge Jeppe Aakjærs "Gammel Brug og Gammel Brøde" (udgivet 1931) blev henrettet af skarpretteren som giftmorderske den 16. marts 1798 i Resen ved Lemvig, fordi hun ved årsskiftet 1793-1794 havde givet sin fordrukne og ondsindede mand rottegift. Se omstående skillingsvise, og læs eventuelt "Man er vel Hardbo" af Lars Møller, kapitel 46. 41